|
(10-12 stk)
Dej: 450 g mel (9 dl) 300 g smør/margarine 2 spsk. sukker 3 æg 1/2 dl vand 75 g gær
Fyld: 150 g smør/margarine 150 g sukker (1/2 dl) 1 dl makronrasp 3 spsk rosiner
Pynt: 1 sammenpisket æg grofthakkede nødder tesukker
Bollerne er sprøde ligesom wienerbrød, og så er de fyldt med en god makronblanding.
Fremgangsmåde:
Findel fedtstoffet i melet og bland sukkeret i. Udrør gæren i vandet og pisk æggene heri. Kom det i dejfadet og ælt dejen sammen. Stil den til hævning på et lunt sted i en 1/2 time. Rul dejen ud til en 1/2 cm tyk plade. Skær den i 10-12 firkanter. Rør fyldet sammen og fordel det på firkanterne. Fold dejkanterne op omkring fyldet. Lad bollerne efterhæve på bagepladen i 20-30 minutter. Pensel med sammenpisket æg og drys grofthakkede nøddekerner og tesukker på.
Bages i ca. 20 minutter ved 225 grader.
Er fryseegnet.
|